Rekruttering

Jeg tilbyder professionel vurdering

Det kan være svært at finde den rette kandidat til jobbet. Kandidatens faglige baggrund, evner, personlighed, erfaring og motivation er nogle de mange elementer, der skal passe med kravene, der er i det aktuelle job. Success i jobbet er afhængig af mange ting både hos kandidaten samt af rammebetingelser i din virksomhed.

At forestå udvalgte dele af rekrutteringsprocessen

En professionel vurdering er her afgørende for at opnå det bedst mulige match mellem kandidat, job og virksomhed. Med udgangspunkt i interviews, cases, personligheds- og færdighedstests giver jeg den bedste vurdering af en mulig kandidats egnethed til det konkrete job.

Brugen af professionelle udvælgelsesmetoder kan minimere risikoen for fejlansættelser og samtidig give en større forståelse af de enkelte kandidater samt af disses grundlæggende drive og motivation. Kendskab til styrker, begrænsninger samt risici udvides, og vi kan afdække mulige kandidaters samspil i teams samt arbejdsmæssige præferencer. I tillæg vil det give den enkelte kandidat en øget selvindsigt. Dette vil også give viden om hvilken type rådgivning, der bliver særlig vigtig at være opmærksom på fremadrettet i forhold til kandidaten, såfremt en af disse tilbydes ansættelse, også i forhold til onboarding af den pågældende kandidat.

Udvælgelsesmetoder

For at sikre de helt rigtige kandidater til jobbet, benytter jeg med udgangspunkt i jeres behov, en række anerkendte udvælgelsesmetoder til at screene de rette kandidater for jer. Jeg er certificeret inden for de fleste anvendte tests i Danmark.

Alt efter jobbet og din virksomheds situation, finder jeg de tests, der passer til det konkrete job. Det kan eksempelvis være: erhvervsrettede personlighedstest, teamanalyser, motivationstest og færdighedstest baseret på logisk beslutningstagen.

Herudover sørger jeg afslutningsvis for en forventningsafstemning mellem kandidat og din virksomhed for at skabe grobund for en fremtidig relation baseret på fælles forståelse og tillid.

Udbytte

  • En større forståelse af de enkelte kandidater samt af disses grundlæggende drive og motivation.
  • Kendskab til styrker, begrænsninger samt risici.
  • Øget selvindsigt hos kandidaterne.
  • Viden om hvilken type rådgivning, der bliver særlig vigtig at være opmærksom på fremadrettet i forhold til kandidaten, såfremt en af disse tilbydes ansættelse også i forhold til onboarding af den pågældende kandidat.

Eksempler på udvælgelsesmetoder

Typiske faser i udvælgelsen

  • I samarbejde med Virksomheden fastlægges de vigtigste parametre, kandidaterne skal vurderes på.
  • Virksomheden foretager udvælgelse til 2. samtale. Jeg kan selvfølgelig bistå i screeningen, hvis det ønskes.
  • Der aftales tid til 2. samtale som indeholder testtilbagemelding og interview. Kandidaten besvarer typisk 2 forskellige tests; En erhvervsrettet personlighedstest samt en færdighedstest (en kombineret test, der måler analytiske færdigheder). Personlighedstest og færdighedstest anvendes efterfølgende som grundlag i interviews med den enkelte.
  • Der gennemføres kombineret interview og tilbagemelding på tests. Her får kandidaten således også tilbagemelding i relation til de udpegede vigtigste parametre.
  • I samarbejde med leder vurderes kandidaterne endeligt i relation til krav, motivation og udvikling. Leder vælger herefter den ønskede kandidat og aftaler udviklingsplan. Såfremt du ønsker det, kan jeg også rådgive i forhold til onboarding.

Kontakt mig for et tilbud